 |
 |
|
| Afsendt: | 19-12-2002 08:39:51 |
| Afsender: | Peter Mogensen |
| Email: | apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no |
| Emne: | Desværre... næsten "trusted computing" |
| Tekst: | Jeg vil give dig helt ret i den første del af dit indlæg. Det er et alvorligt problem og et af dem, der har fået mig op af stolen. Men dit forslag til en "kopisikring" virker ikke. Så længe der er et åbent software-styret system som en PC med i spille vil alle kunne få adgang til "ulovlig" teknologi. Det du beskriver er ca. det samme som "trusted computing"/TCPA. TCPA er dog ikke en helt åben standard, da den "for en sikkerheds skyld" kræver at ens applikationer bliver verificeret kryptografisk via en nøgle-server. Så kan man også checke om nogen programmer er blevet cracket og derfor ikke længere må køre på maskinen. Dette kræver i TCPA en licens, der er så stor at det er ret ligemeget om selve programmer er Open Source. Man skal alligevel betale for licensen. Du burde læse TCPA-FAQ'en og holde den op imod dit forslag: http://www.cl.cam.ac.uk/~rja14/tcpa-faq.html Det er - vil jeg stadig hævde - umuligt at lave et kopibeskyttelsessystem der spiller samme med et åbent system som en PC. Desuden tror jeg man ville opleve betænkeligt mange "tabte" krypteringschips. Grundliggende, så er det umuligt at lave en DRM-system, der tager højde for alle ophavsretslige aspekter. Prøv f.eks. at tænk over hvordan man skulle lave et system, der kunne sikre at værket endte i "public domain" 70 år efter forfatterens død? Well... man kunne selvfølgelig opbevarer en ubeskyttet kopi på det kongelige bibliotek sammen med pligt-afleveringen som så kunne genudgives nå tiden oprandt... men det syntes jeg ikke er en tilfredsstillende løsning. Så skulle vi alle ud og skaffe nye eksemplarer af White-Christmas en dag. Pointen er at vi må aldrig aldrig aldrig lade teknikken afgøre hvad der er lovligt og hvad der ikke er. hvis du gør det så indfører du en 4. stats-magt. Det nytter heller ikke noget at gøre besiddelse af "ulovlig" software forbudt. Udover at jeg syntes det ligger på grænsen af ytringsfriheden, så bliver resultatet bare at du skal til at jagte folk med ulovlig software istedet for folk med ulovlig musik. De fleste, der f.eks. har rodet med et Open Source operativsystem vil nemt kunne skabe sig en "ulovlig" version, der tillader kopiering og sprede den illegalt. Det er ikke en skudsikker metode. Det er derfor at "trusted computing" enten vil blive nød til at forbyde Open Source, eller også basere sig på en nøgle-server, der verificerer at den aktuelle kode man kører på sin computer er godkendt. Dette vil gøre det ret ligemeget at produktet er Open Source. Du kan alligevel ikke modificerer det uden at få det godkendt hos dem, der kører nøgle-serveren. Det er muligt at man kan gøre det gratis i dit scenarie, men i TCPA kræver det en 6-cifret licens. Et lille beløb for et kommercielt produkt, der skal sælges på verdensplan. Men et totalt uoverkommeligt problem for et Open Source projekt. En hver form for lovkrav om bestemte teknologier, der skal godkendes vil være en alvorlig trussel imod Open Source. Jeg mener stadig at den eneste løsning er at indføre en klar, overskueligt lovgivning og give forbrugerne en mulighed for at respektere ophavsretten uden at det står i vejen for deres anvendelse af ny teknologi. Når man har gjort det, så bør man håndhæve den grundliggende ophavsret så det blvier klart at det ikke accepteres at man krænker (bl.a.) musikernes rettigheder. Dette kan f.eks. gøre ved kryptere musikken specifikt til den enkelte borger. F.eks. v.h.a. den samme nøgle som borgeren anvender til digitale signaturer. (D.v.s. vi har brug for et digitalt sygesikringsbevis - det har vi alligevel). Samtidig kan man indlægge vandmærke i produktet (eller alternativt udstede en licens). Dette giver brugeren _mulighed_ for at _bevise_ af man er i besiddelse af produktet på lovlig vis, men overlader stadig afgørelsen om ksyld til en dommer. - og det er vigtigt i et retssamfund. Dette er teknik, der er teknisk realistisk og som vil befodre håndhævelsen af den basale ophavsretslov. Ikke nogle indviklede og betænkelige regler om ulovlige bits. |