|
Afsendt: | 19-12-2002 12:22:34 |
Afsender: | Anders Jensen |
Email: | a_j@letterbox.dk |
Emne: | svar igen igen |
Tekst: | Det kræver - ganske rigtigt - en udskiftning af al hardware. Det siger sig selv at en evt. kopibeskyttelse skal indbygges i hardwaren. Hvis man vil bruge eksisterende hardware kan der ikke kopibeskyttes. Du skriver "Ok... men det betyder så at ingen (software-styret) computer må behandle den digitale data. Jeg ved ikke om du kan forestille dig hvad det gør for fremtidige digitale muligheder som video-regigerings applikationer og den slags? Så kunne vi ligeså godt droppe hele ideen om at bruge en computer i forbindelse med rettighedsbeskyttet materiale." Det er ikke helt korrekt. Computeren kan benyttes til at behandle den digitale data i krypteret form. Du ville kunne tage et krypteret stykke musikværk og lægge på en server på internettet, dernæst downloade musikken til en afspiller og afspille det. Det er klart at man ikke kan bruge computeren til at redigere beskyttet materiale, jeg kan heller ikke rigtig se hvorfor nogen ville have nogen interesse i at redigere i ophavsretsbeskyttet musik eller film. Det gør ikke noget som helst ved fremtidens digitale muligheder for videoredigering og den slags. Enhver kan da stadig producere ubeskyttet musik eller video, og redigere det lige så tosset man vil på sin computer. Faktisk vil enhver endda med et stykke software kunne beskytte sin egen produktion og tilbyde andre at downloade det mod betaling - alt implementeret i open source, og uden at betale royalities for at benytte kopibeskyttelsen. mvh. Anders |