|
Afsendt: | 19-12-2002 13:52:15 |
Afsender: | Anders Jensen |
Email: | a_j@letterbox.dk |
Emne: | Ikke helt... |
Tekst: | "Grunden til at du ikke må fratage borgerne _muligheden_ for at overholde loven, og dermed også muligheden for _ikke_ at gøre det, er, at uden disse muligheder kan du ikke tale om et retssamfund, men kun om et kontrolsamfund i værste Orwelske stil." Nu er den kontrol jeg foreslår jo begrænset til en kopibeskyttelse. "Der vil jo ikke være noget at tage stilling til for den enkelte borger - alle evt. valg er truffet på forhand af teknologien - der vil kun være behov for overvågning for at kontrollere borgerne... Jeg må iøvrigt give Peter ret i, at jo mere du argumenterer for din løsning, jo mere lyder du som Senator Hollings, der mener at TCPA skal gøres lovpligtigt i al digital elektronik. Der vil ikke kunne eksistere åbne PC-systemer som vi kender dem i dag, sideløbende med den teknik du forestillerdig, for hvis der gør det, vil man altid på et sådant system kunne knække de krypterede filer." Det er klart er der skal eksistere åbne systemer sideløbende med det beskyttede system. Sådan et system vil helt sikkert kunne benyttes til afspildning og spredning af beskyttet materiale, det vil man aldrig kunne forhindre. Det vil dog være meget vanskeligt at knække de krypterede filer. Forudsat at krypteringen er stærk nok kan den ikke brydes - og man kan ikke få fat i dekrypteringsnøglerne, da de ikke kan forlade nøglekortet. Man vil dog aldrig kunne forhindre folk i at digitalisere en analog kopi og sprede den. Den kan man ikke ligegyldigt hvilken DRM teknologi man benytter. "Så det er ikke et spørgsmål om at man skal ha' hardware-chip i de afspillere man vil bruge til at tilgå ens værker - nej, systemet forudsætter at alle andre systemer simpelthen forbydes ved lov. Dermed bliver det ikke muligt frit at udvikle konkurrerende informationsteknologi til eksisterende systemer, og udviklingen vil gå i stå. Du har altså ikke gennemtænkt din model, desværre :-(" Systemet vil tillade nye formater, som beskyttes af samme teknologi. Kopibeskyttelsen vil også kunne opgraderes med nye og kraftigere nøglekort som kan dekryptere data hurtigere. Jeg synes egentlig det system jeg foreslår er yderst fleksibelt. Systemet tillader også enhver at producere hardware, der overholder standarderne, selvom der nok vil være en afgift for at få en afspiller godkendt. Det tillader endvidere enhver vederlagsfrit at producere beskyttet materiale. Jeg kan slet ikke se at det skulle sætte udviklingen i stå - tværtimod. Hilsen, Erik |