FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:20-12-2002 00:13:55
Afsender:Anders Jensen
Email:a_j@letterbox.dk
Emne:Svar
Tekst:Indtil videre tror jeg, at jeg vil lade diskussionen om hvorvidt det er et problem at fratage folk retten til at bryde ytringsfriheden ligge. Systemet stiller jo ikke folk anderledes end de var inden cd-brænderen og computeren blev opfundet. Jeg skal også lige selv tænke lidt mere over det.

Du skriver:
"Jeg kan ikke se hvordan du kan retfærdiggøre, at påføre forbrugerne de ekstraudgifter dit system vil indebære, når det stadigt vil være muligt at knække krypteringen på en åben PC og du dermed ikke kan tilbyde system der er væsentligt mere sikkert, end ved at man bruger sin digitale signatur."

Jeg kan næppe forestille mig at et kopispærringssystem vil give ekstraudgifter for forbrugeren, hvis det ellers virker som det skal. Jeg tror roligt man kan gå ud fra at de udgifter der er til hardware bliver opvejet af de tab man undgår ved piratkopieringen.

Det som den fysiske nøgle skal sikre er netop, at kopisikringen ikke kan brydes. Det er alene et spørgsmål om at lave krypteringen stærk nok. Hvis men f.eks. krypterer med en 2048 bits nøgle, så er den i praksis ubrydelig, eftersom det vil tage en computer milliarder af år.

Kopsikring implementeret i hardware kan gøres ubrydelig, i modsætning til en almindelig softwarebaseret digital signatur. Derfor er systemet væsentligt mere sikkert. Det er også væsentligt dyrere, det er korrekt. Men en digital signatur er ikke en pind værd til kopisikring hvis den administreres af et åbent system. Hvis det ukrypterede indhold kan passere gennem et åbent system vil det være en smal sag for en gruppe hackere at lave et program som kan opsnuse indholdet.

Alternativet til et system som vi forbrugere definerer er et system, som industrien er alene om at definere. Det er jo allerede på vej, TCPA ligger lige om hjørnet. Det lykkedes nok næppe ophavsretindustrien at forbyde åbne systemer, men jeg vil næsten garantere for, at det DRM system de vil tilbyde (dvs. påtvinge, hvis du vil benytte deres produkter) vil blive fuldstændig lukket og patentbeskyttet. Hvis vi er rigtigt heldige bliver produktionen af hardware centraliseret hos de største multinationale firmaer såsom intel og sony. Afspildning på open source systemer vil være fuldstændig udelukket. Og forbrugerens eneste måde at protestere på vil være gennem piratkopiering.

Så vidt jeg kan se har vi forbrugere følgende valg:
1) Enten at forbyde DRM fudstændig gennem lov.
2) Lade være med at lovgive om DRM. Det er så op til industrien at lave et format, men de må selv sørge for at det er beskyttet nok. Jeg er ikke i tvivl om at det vil lykkedes. F.eks. kan Microsoft allerede med eksisterende DRM teknologi forhindre, at en bruger spiller ulovlige X-Box spil over nettet. Så snart alle vores afspillere kan være på nettet har producenten en mulighed for at kontrollere at de er legale - og så behøver de ikke længere loven for at lave en virkningsfuld kopibeskyttelse.
3) Beskytte industriens DRM ved lov. Det er det DMCA og L19 gør.
4) Beskytte et udspecificeret DRM system ved lov, som sikrer at brugeren beholder visse rettigheder, samt at kontrollere, at DRM systemet ikke kan misbruges.

X-Boksen er faktisk en slags prototype på de kommende DRM systemer. Det kræver en fysisk chip at cracke en X-Boks. Og hvis X-boksen skal bruges på nettet, så er disse fysiske chips, modchips som man kalder dem, ikke engang tilstrækkelige.

Er du egentlig helt sikker på hvad du selv vil, Erik? Du skriver selv:
"Men du er ikke skudt helt ved siden af... faktisk mener jeg at en kombination af et åbent DRM-sprog (DRM = Digital Rights Management Language) og digital signatur, vil kunne løse vores problemer."

Dvs., du vil gerne have en kopibeskyttelse, men når jeg foreslår et kopisikringssystem som rent faktisk ville virke, så skriver du:
"Grunden til at du ikke må fratage borgerne _muligheden_ for at overholde loven, og dermed også muligheden for _ikke_ at gøre det, er, at uden disse muligheder kan du ikke tale om et retssamfund, men kun om et kontrolsamfund i værste Orwelske stil."

På den ene side vil du gerne have et DRM system, på den anden side mener du det er forkert at forhindre folk i at piratkopiere. Det kan da ikke hænge sammen.

Eller har jeg misforstået noget?

Jeg er i øvrigt stadig meget glad for jeres respons, og jeg vil også gerne slå fast, at jeg ikke nødvendigvis selv vil gå ind for det system jeg har foreslået.Vi skal først og fremmest have alle fordelene og ulemperne ved et hardwarebaseret DRM system på bordet. Pt. er jeg stadig meget i tvivl om et hardware-beskyttet DRM system er sagen.

Men jeg vil holde fast i, at et kopisystem som skal køre alene på åbne systemer er futilt.

bottomline:
Et DRM system må nødvendigvis skulle implementeres i hardware, ellers vil det være fuldstændig virkningsløst.
Industrien har bekendt kulør: De er allerede på vej med et hardwarebaseret DRM system, som ikke vil kunne brydes (TCPA). Med det system som industrien foreslår vil industrien have fuldstændig råderet over vores computer hvis vi vil benytte deres produkter på lovlig vis. Det eneste alternative valg vil være at piratkopiere eller at afholde sig fra at lytte til musik og se film. Selv uden DMCA og L19 vil industrien kunne implementere TCPA.

Der der vi er på vej hen. Det er derfor, at vi bliver nødt til at udtænke alternativer. Helst et alternativ som sikrer kunstnerens ret til at beskytte sit produkt, samt forbrugerens ret til at benytte det under rimelige vilkår, og uden at blive overvåget.

mvh.
Anders