FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:01-03-2003 13:33:42
Afsender:Jesper
Email:Udeladt
Emne:En lidt anden indfaldsvinkel
Tekst:Med fare for at blive slået hårdt i hovedet med en spade: ja, jeg bruger Mp3. Og nej, jeg har ikke det hele på cd. Men lad mig komme med et par kommentarer om min egen situation.
For det første, lad os antage, at jeg har 300 mp3-numre på min harddisc. Har musikbrancen så mistet værdier for, lad os sige 20 cd'er? For det passer vel meget godt med antallet af numre? Svaret er 100% NEJ. For et hurtigt overslag på min egen disc viser, at jeg aldrig ville have købt i hvert fald de 85% af dem; og de sidste 15% har jeg så rent faktisk alligevel på cd herhjemme (som eksempel havde jeg ikke haft Afroman "Because I got High" liggende, men har den nu her, da den da lige skulle høres. Men den var aldrig! blevet købt på cd. Så musikbranchen har mistet: 0 kr!: denne udregning kan selvfølgelig problematiseres; og måske er jeg ikke den typiske forbruger af musik, men jeg kan, da min teoretiske indsigt i dette spørgsmål er for lille til andet, kun kommentere med mig selv som udgangspunkt.
En anden interessant ting er, at jeg netop har investeret i DmDs "Popsamling". Jeg hørte første gang DmD via mp3 og havde altså ikke købt denne her, havde det ikke været fordi, jeg gratis havde kunnet smuglytte til jer inden! (igen, jeg siger ikke at det er typisk, men at det altså også sker den vej!)

Jeg regner med, at det er i orden, at jeg ikke har vedlagt email-adresse til dette indslag. Jeg vedkender mig trods alt delvist ulovlige aktiviteter.