|
Afsendt: | 13-01-2003 15:22:55 |
Afsender: | Hans-Henning Schmidt |
Email: | freedom@email.dk |
Emne: | Til Speicelt Erik Lange: Har tænkt længe og det har rejst.,, |
Tekst: | ... nogle flere spørgsmål - specielt til IDFR. I min søgen efter at afklare IDFR´s præcise standpunkt opstiller jeg nu et nyt eksempel på basis af spillemaskine teorien fra før Jul. Kære Erik. Vi forestiller os at Nintendo er et Dansk firma og udgiver spil og sælger maskiner i Danmark, og dermed er underlagt dansk lov. Nintendo markedsfører deres nye spilleplatform. Lad os kalde den for Y-box (!) Spillene sælges billigt med henblik på at få fat på nogle markedsandele. For at tjene penge (det er jo grundlaget for al virksomhed) sælges spillemaskinerne lidt dyrere end konkurrenternes. I manualen til apparatet gøres der opmærksom på at det ikke er muligt at spille spillet på andet end Nintendos maskiner fordi der er indført en teknisk foranstaltning der hindrer kopiering. I løbet af en periode går der sport i den for nogle hackere. De finder en metode til at hacke spillene så det bliver nemt for menigmand at kopiere spil og spille dem på f.eks. en PC. Nu kan menig mand med simpelt udstyr til f.eks. 500,- bryde koden og kopiere spillene til PC og sprede dem vidt og bredt. Selvom spillene kun koster 1/3 del af f.eks. Sony Playstation spil og andre bliver spillene kopieret som aldrig før. Resultat: Nintendo går på røven fordi de ikke tjener penge på deres spillemaskiner fordi folk har brudt koden (Det vil jo altid ske jvf. den tidligere debat her i forumet) til spillene der sælges billigt for at opnå markedsandele. Pengene skulle have været tjent (helt legitimt) på maskinerne men det sker ikke pga. piratkopiering. Hvis ikke at InfoSoc direktivet (Prgf. 75c) havde været i loven om ophavsret kunne forbrugerne underminere Nintendos virksomhed med loven i hånden. I princippet er ovenstående det der sker med musik-cd´ere. Helt grundlæggende er det ophavsretshaveren der bestemmer hvilket medie (og dermed hvilket apparat) forbrugeren skal afspille værket fra - og det er vel grundlæggende ikke for meget at forlange? Jeg vil gerne bede om din / IDFR´s kommentar til ovenstående tænkte eksempel. Bedste Hilsner Hans-Henning |