FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:14-01-2003 16:55:48
Afsender:Kenneth Dornhoff
Email:N/A
Emne:svar
Tekst:>Jeg kan udemærket godt forstå at du har dyb mistro til
>folk, der køber 100 CD-R skiver en gang om måneden og at
>du gerne vil af med dem.

Hvis man først kaster pengene ud af landet, for så sidenhen at nasse sig til andres arbejde/musik (fx. ved lån hos bibliotek/venner), så bliver jeg temmelig harm. Specielt i mit tidligere nævnte tilfælde, hvor det ikke drejede sig om 100 CD´ere - men 500!!!

I mine øjne tyder ovennævnte eksempel iøvrigt slet ikke på privat brug som hensigt. Jeg kan ihvertfald ikke forestille mig at en familie på 3 personer anvender 500 CDR-skiver om måneden - udelukkende til lovlige formål. Det skulle da lige være til at tapesere vægge med! :)

>Jeg mener ikke løsningen er via afgifter. Jeg ville ønske
>vi ville se en konstruktiv indsats fra APG (eller
>tilsvarende) - helst fra politiet, hvis de har ressourcer.

Nej, afgifter løser naturligvis ikke problemet. De forværrer faktisk kun situationen, ihvertfald som det ser ud nu. Men hvad skal alternativet være, sålænge vi har en lovgivning, der direkte tillader folk, ikke at betale for musikken?

Jeg er da selv lisså træt af, at skulle betale en formue, hver gang, jeg skal tage backup af mine musikprojekter. Og hvis jeg ikke stod med de ene ben i musiklejren, kunne jeg jo vel også være møghamrende ligeglad. :)

>Husk på at blankbåndsvederlaget er til for at dække den
>_lovelige_ kopiering. Hvis man lukker hullet og forbyder
>folk at sprede musik ved at kopiere fra bibliotek og
>venner, så bliver den lovlige kopiering pludselig meget
>mindre.

Det er klart, og det er jo også der, jeg allerhelst vil hen. (jfr. mit indlæg til Pete) Hvis lovgivningen ændres, så tingene kommer ned på et acceptabelt plan igen, vil jeg hjertens gerne ha afgifterne sænket!

Men indtil da synes jeg ikke det er et urimeligt krav...

Som jeg skrev tidligere, så kan jeg kun ønske, at CopyDan viser lidt hensyn til de mennesker, der rent faktisk anvender medierne til seriøse data-orienterede formål. Med deres nuværende bestemmelser om fritagelse, fører det ingen steder hen, medmindre man er en mindre virksomhed med en håndfuld ansatte. Som freelancer er man f.eks. temmeligt dårligt stillet - og det burde der jo rettes op på!

>Den _ulovlige_ kopiering har ikke noget med COPY-DAN at
>gøre. Det er retsvæsenet, der skal tage sig af den.
>... det er ihvertfald hensigten.

Det bliver så det næste problem, hvis loven bliver ændret, og befolkningen dermed bliver kriminaliseret. Jeg tvivler på at hverken APG, politiet eller retsvæsenet er i stand til at foretage noget som helst overhovedet. Men den tid, den sorg.

Lige nu er mit personlige mål at få loven ændret, så vi kommer ind på ret kurs igen!

>Jeg er ikke stolt at ITB's rolle i det her.

Vi kan jo så bare tilføje ITB til listen over skurkene. De gør det endda netop med personling økonomisk vinding som formål. :)