FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-01-2003 11:53:04
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Stygge Ulv & Rødhætte ...
Tekst:
Du skriver: "Det er rigtigt at pladebranchens tal ikke altid holder til en dybere analyse. Jeg også lært at man altid skal kigge en ekstra gang på noget man hører fra pladebranchen"

Undskyld jeg spør, men hvor har du lært det henne?? Hvad er det, der gør, at du og andre tror, at pladebranchen er anderledes end andre brancher? Hvorfor skal man være mere mistroisk overfor tal fra pladebranchen, end tal fra producenterne af den computer, du skriver på, eller det tøj du sidder i - eller tal fra en hvilken som helst anden branche?

Jeg kan nævne dig tal fra mange andre brancher, som du har mindre grund til at tillægge sandhedsværdi end pladebranchens. Dette siger jeg ud fra et temmelig nøje kendskab til både pladebranchen og andre brancher. IFPI-medlemmernes CD-salg registreres gennem et sindrigt & fintmasket system, som pladebranchen har haft siden punktafgiftens dage. Du kan roligt regne med, at de salgstal IFPI opgiver er de faktiske tal.

Jeg er træt af disse evindelige fremstillinger af pladebranche, kunstere og publikum som aktører i et aburd Stygge Ulv / Bedstemor / Rødhætte eventyr. Kunne vi ikke godt lægge det til side én gang for alle? Det virker på mig utrolig barnligt, at folk med en (går jeg ud fra) høj uddannelse i fuldt alvor slynger om sig med den slags rygter, beskyldninger & mistænkeliggørelse med henvisning til diverse løse kilder, uden nogen som helst rod i virkeligheden.

Kunne vi ikke prøve at se virkeligheden som den er: Pladebranchen er fuldstændig ligesom alle andre private brancher - inklusive de brancher, I selv arbejder i. Den består af folk med gennemsnitligt samme moral og faglige dygtighed, som enhver anden privat branche?

Og så glemme Rødhætte & Stygge Ulv når vi diskuterer dette?

Det ville være skønt.

Klaus K.