 |
 |
|
| Afsendt: | 18-01-2003 15:05:27 |
| Afsender: | Ole |
| Email: | cd-baren@mail.tele.dk |
| Emne: | Respons: "smagstjek" |
| Tekst: | Hej, Det er altså rigtig sjovt det her, så I får lige min top 10 her; " Dem vil jeg have med på en øde ø ": 1) Genesis A Trick Of The Tail 2) Pink Floyd Wish you Were Here 3) Jethro Tull Aqualung 4) Wishbone Ash Argus 5) Uriah Heep Demons And Wizards 6) Black Sabbath I 7) Focus Hamburger Concerto 8) Steely Dan Aja 9) Cat Stevens Teaser And The Firecat 10) Mike Oldfield Hergest Ridge Læg mærke til at de næsten alle er fra 70'erne.....! Jeg kan li' så meget andet musik også, men de gode plader fra den periode sidder i hjertet - noget med en varm fornemmelse man får, når man lytter til dem. Du spørger:" Hvem producerer den slags musik i dag? " Min erfaring fra mit daglige virke, og i omgang med vennerne er, at når man er fyldt 25 år, så ebber det ud med at være åben overfor ny musik, og man griber sig selv gang på gang i, at hvis der er noget nyt musik man kan li'.....så er det fordi det minder én om noget af det gamle. Dette har jeg oplevet for ofte til at det kan være tilfældigt. Begribeligvis er der da undtagelser - Kaizer's Orkester f.eks. Forudsætter vi at ovenstående holder vand, så har du, Erik, og jeg, et problem idet Art-rocken hørte 70'erne til, modsat så mange andre genrer der er mere uforanderlige og tidsløse: Jazz, folk, blues, klassisk osv. Vi hører musikalsk til i en tidslomme. De unge mennesker der i dag er ligesom vi var, hører Kashmir, Superheroes, The Doors (!), Portishead o.lign., og de køber gerne CD'er. De kunder branchen har mistet er, tror jeg, mest dem der lytter til det du kalder mainstream. Det er " brug og smid væk folket ". Det er folk som dem der i 70'erne lyttede til " Born to Be Alive ", " Vamos A La Playa " og " Tarzan Boy ". Det bliver altså skægt om 30 år at mødes med gutterne, og lade plejehjemmets gange gungre højlydt og taktfast til tonerne fra " Paranoid" med Black Sabbath! Venlig hilsen Ole, CD-BAREN |