|
Afsendt: | 19-01-2003 01:24:05 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Øjnene der ser ... |
Tekst: | Jeg kan kun bruge 3 af de links, du har postet - heraf vedrører de 2 TDC-historien fra JP. Du har en sjov måde at se den artikel på - og det bekræfter vel egentlig at alt afhænger af øjnene der ser. Artiklen handler om, at TDC stiller store nyhedsgrupper til rådighed for deres kunder, hvori der foregår heftig trafik af vedhæftede forbudte musik- og film-filer. TDC er med andre ord storhæler. Det synes jeg - og artiklens forfatter - er den alvorlige del af historien. Du fokuserer kun på en mindre detalje i historien - nemlig omstændigheden om hvorvidt TDC yderligere sparer penge på denne trafik, fordi filerne distribueres fra TDC i stedet for fra USA. Hvilket til din orientering indrømmes af TDC i DR's version, som er hentet fra Radioavisen: "Martin Lippert, der er markedsdirektør i TDC Internet, siger, at selvom TDC sparer på internettrafikken over Atlanten - bliver belastningen i Danmark samtidig meget større. Den hårde kerne i nyhedsgrupperne består af en gruppe på 2500 personer, der er storforbrugere og som lægger et stort beslag på vores net. De henter data konstant og er cirka 15 til 20 gange så aktive som vores internetbrugere i gennemsnit, siger Martin Lippert." Uha - det må være rigtig hårdt for dem ... og så døde den historie. Som du selv siger: TDC gør intet unormalt. Nej - de deltager i kopi-festen ligesom alle andre ... Du skrev: "Det er muligt det føles sådan... men helt ensidig er debatten altså ikke." Det ikke bare føles sådan - det ER sådan. Denne artikel er undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg kan på 10 minutter finde dig 100 links til artikler og indlæg med præmissen: Kopier til I styrter - pladebranchen er alligevel nogen røvhuller ... Det er faktisk utrolig ensidigt - jeg har ikke noget så ensidigt siden Peter Brixtofte-sagen ... |