|
Afsendt: | 19-01-2003 21:52:07 |
Afsender: | Peter Mogensen |
Email: | ... |
Emne: | depressioner? |
Tekst: | Det var da et utroligt fatalistisk indlæg. "Det er muligt - jeg ser den sådan, at det er den sædvanlige: Det er branchens egen skyld, at folk stjæler. Er det ikke det den handler om?" Nej.. artiklen siger at branchens problemer skyldes mange ting. Nogen af dem er den selv skyld i, men uanset hvad er der ikke nogen undskyldning for at stjæle. Det virker som om du mener at problemerne udelukkende skyldes pirat-kopiering forårsaget af rent begær efter gratis musik og at branchen intet forkert har gjort i dens modtagelse af den nye teknologi ? Kan du så forklare mig hvorfor det nu er forbudt at anvende en MP3-afspiller med ny-udgivelser? Jeg vil give dig ret i at det ville have været godt med flere aktioner imod pirater udført by-the-book så folk vidste at det ikke var risiko-frit. For mig at se virker det tåbeligt at APG ikke har gjort deres "julekort" trick noget før - eller noget tilsvarende på USENET. Det er da enkelt at pille folks IP-adresser ud og henvende sig til en dommer. Personligt syntes jeg nu ikke det virker specielt meget mere besværligt at anvende pirat-musik end at købe den lovligt. Folk tager alligevel til Tyskland for at købe sprut. (jeg har ihvertfald aldrig købt en flaske herhjemme) Det er da nemt lige at tage nogle CD'er med. Tro iøvrigt ikke at folk selv tager derned. De fleste køber det per postordre. Det virker også betragteligt nemmere når jeg kigger på mine bekendte, der har musikken liggende på computeren i en MP3-juke-box end mig, der møjsommeligt går rundt og bytter CD'er i mit HiFi .. .nogen gange kan jeg godt misunde dem, men det er prisen for at anvende lovlig musik. Hvis du tror folk opfatter pirat-musikken som besværlig, så tager du fejl tror jeg. Ok... ikke at jeg tror på dig, men lad os så sige at folk VIL have gratis musik. Hvad skal vi så gøre ved det? Lægge COPY-DAN-afgift på internettet og på alt hardware og medier? Er det ikke komplet tåbeligt? Disse ting vil være en stor del af alles hverdag fremover. Det ville da være langt mindre besværligt og billigere i administration bare at droppe alle restriktioner for spredning og eksemplarfremstilling og sætte hele musik-branchen på kunst-støtte. ?? Jeg er bange for at hvis du finde en løsning, så bliver du enten nød til at droppe fatalismen om "gratis psykosen" og arbejde konstruktivt på at få den ændret eller acceptere at blive sat på overførselsinkomst. |