FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-04-2003 14:18:22
Afsender:Ole, CD-BAREN
Email:Histopoghinunterkommen@
Emne:Det korte budskab til Lange....
Tekst:Hej Erik,
Du lader et ordentligt knippe brænde falde ned over Klaus pga hans tøven med at forsøge sig med salg via downloads, men jeg forstår ham godt.

Store, rige og internationalt veletablerede navne som Bowie, Robbie Williams og Van Morrison kan opføre sig nøjagtig som de vil. Sidstnævnte gider ikke sige hverken goddag eller farvel til sine fans ved koncerter, skælder højlydt ud på sine musikere og optræder kun i 40 minutter, hvis han ikke rigtig gider dén aften. Han kan agere som han vil, og han kan selv diktere sin pladekontrakt uden smålig hensyntagen til almindelig forretningsmoral.

Den slags slipper almindelige kunstnere imidlertid ikke fra, i og med at der er nogle spilleregler der skal følges. DmD har brug for fuld støtte og opbakning fra detailhandlen og pladeselskabet RecArt i forbindelse med markedsføring af den nye CD, og må i hvert fald indtil videre, så længe hovedparten af salget må forventes at ske via detailhandlen, forholde sig afventende.

Det korte budskab til dig, Erik, er at downloads mod betaling kommer når publikum, pladeselskaberne og kunstnerne er klar til at vove det, og ikke et sekund før!

Venlig hilsen
Ole, CD-BAREN