Ny blog imod
forbud - af
Klaus K:
15.
dec - Det var ikke helt forgæves, da
Klaus K blev journalist i 80-erne: Ikke bare
styrer han DmD's website - han har nu også
startet en blog på Den Gule Negl. Her
boltrer han sig med artikler imod
forbuds-samfundet - specielt rygeforbudet.
Ikke
fordi han "ønsker at ryge overalt", som
nogen ellers skød ham i skoene, da Den Gule
Negl dukkede op - men fordi han synes, at
den slags forbud er skadelige.
"Forbud
imod folks livsstil er tåbelige, og vi
må have dem ophævet snarest, inden de laver
for mange ulykker. Rygeforbudet ødelægger
både humøret i befolkningen og økonomien,"
siger han.
Men
det ikke-rygende flertal er da glade for
røgfriheden?
"Ja.
Men rygerne er dobbelt så kede af det - for
slet ikke at tale om cafe-ejerne,
restauratørerne og alle deres leverandører.
Og de bliver ikke glade, før både
ikke-rygere og rygere får deres frie valg
tilbage," siger han og fortæller at forbudet
også giver problemer for DmD.
Flere
af arrangørerne har nægtet de fire
rygere i DmD at ryge i deres omklædningsrum,
og det giver ifølge Klaus K "en masse store
diskussioner om en idiotisk lille
detalje."
|
"Vi ryger normalt ikke
på scenen - men vi vil ryge før og
efter koncerten i omklædningsrummet,
og måske også have tre hvæs af en
smøg i pausen. Vi kan ikke rende tre
etager ned på gaden og ryge og så
tilbage igen - og så måske endda stå
i regnvejr. Så vil vi hellere spille
de koncerter mindre." |
|
"Derfor
har vi nu droppet to koncerter." fortæller
han.
Klaus
K giver ikke meget for teorien om, at røgen
skulle være farlig for personalet, der skal
gøre rent i omklædningsrummet bagefter. Den
såkaldte passiv rygning.
"Det
er en joke," siger han. "Jo - hvis man
står hver dag i tyk røg i 40 år, så har man
måske en lillebitte øget risiko for at få en
lungesygdom. Men risikoen er under 1 ud af
100.000 - den er mindre end risikoen for at
dø i en cykelulykke i sit liv."
"Tobaksrøg
irriterer nogen folk, og de skal
selvfølgelig kunne slippe for røg. Men røg
dræber altså ikke ikke-rygere. Det er en ond
fantasi, udtænkt af forbuds-fanatikere.
Samfundet skal naturligvis have både røgfrie
steder og ryger-steder - sådan at der er
plads til alle - og sådan at alle har et
frit valg," siger DmD's kapelmester.
Se
mere på Klaus
K blog
|